Generalforsamling 2016

Beboerrepræsentationen Dalgas Boulevard 59 m.fl.

v/Peter Kastoft, Peter Bangs Vej 60, 3.th. 2000 Frederiksberg

Telefon: +45 4013 4001   e-post: peter@kastoft.eu

 

Beboerrepræsentationens generalforsamling,

onsdag d. 6 april 2016 kl. 19:30 i Lindevang Kirke.

 

 

  1. Valg af dirigent:

 

Niels Nørby vælges. Niels erklærer indkaldelsen til generalforsamlingen lovlig, idet bestyrelsen har ophængt indkaldelser 3 uger før GF og at årsregnskabet er uddelt 8 dage før GF.

 

Dirigenten påpeger, at dagsordenens punkt 6 ikke kan godkendes, idet Anne Knudsen ikke kan opstille som suppleant, da hun er revisor. Punkt 6 slettes.

 

  1. Bestyrelsens beretning:

A) Formanden beretning ved Peter Kastoft:

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i 2015. Alle beboere har modtaget dagsorden og regnskab i deres postkasser. Formanden har besøgt administrator (Ole Zittan) i forbindelse med modernisering af lejligheder, diskussion om vandproblemerne, samt (i 2016) hunde og parkering.

Hvad angår vandproblemer blev de sidste lejligheder efter det oplyste færdiggjort umiddelbart før jul 2015. Hvis der stadig er beboere der oplever mangler vedr. vandforsyning, vil bestyrelsen gerne have besked.

Alle hovedtrapper er nu malet og der lægges nyt linoleum. Der mangler iflg. administrator kun ESV 2, DB 59 og PBV60. DB 59 ikke er klar endnu.

På den samlede bestyrelses vegne vil formanden gerne udtrykke tilfredshed med viceværtens arbejde.

Der har ikke været nogen diskussion om snerydningen, nok mest fordi det ikke har sneet. Det er en gentagelse fra sidste år, men vejret har vi jo ingen indflydelse på.

Det samme gælder aftalen om, at administrationen forsyner repræsentationen med information om fra – og tilflytninger. Det fungerer også glimrende, for tilflytning. Vi får besked, når en ny beboer flytter ind og meddelelse om fraflytning i forbindelse med modernisering. Der er plads til forbedring. Det samme kan, i vid udtrækning, siges om kommunikationen med administrator, når der opstår problemer.

Parkering:

Som det måske er flere bekendt, er der d. 29 marts i år kommet nye regler for parkering på private områder. Der kommer et nyt skilt, sort med hvidt P med en undertavle, der forklarer om hvem, hvad og hvor.

Teksten skal laves og foreslås godkendt hos FDM. Det vil betyde at administrationen kan opkræve parkeringsafgift.

Barnevogne:

Henvisning til at de ikke må stå i opgangen, men lad os ikke gøre det til et problem,

 Hunde:

Første generelle brev sendt i 2004 (kopi fremlagt).

Kontrakter fra og med 2004 indeholder besked om, at der ikke må holdes hund.

Kontrakter fra 2014 indeholder besked om at rygning i lejemålet er forbudt.

Diverse:

Fjernaflæsbare varmtvandsmålere installeres i løbet af i år. Batterilevetid 10 år.

Fjernaflæsbare varmemålere installeres i år. Batterilevetid 6 år målere skal skiftes om 6 år.

(Udgifterne afholdes over kontoen for udvendig vedligeholdelse)

Taget:

Taget er stadig godkendt af forsikringen, opsparingen fortsætter.

 

Hermed tak for det forløbne år, for ordet og for opmærksomheden.

 B) Haveudvalgets beretning fremlægges ved Inge Wallin:

Træværket omkring tørrestativerne er blevet malet – med venlige beboeres hjælp. To af hjørnerne ved tørrestativerne er blevet lukket med blomsterkummer og noget hegn.  Et forsøg – da flere beboere (brugere af tørrestativerne) var utilfredse over, at folk gik igennem med mad og drikke, mens der hang rent tøj. Det ser ud til at have virket. Børn løber stadig rundt derinde, men det har vi ikke fundet en løsning på. Der er sat nye bokse op til legetøj. De gamle var kassable, fordi lågene var gået i stykker. Der blev anskaffet en ny fod til den store parasol.

Igen appellerer beboere og bestyrelsen til at forældre og børn rydder op efter sig på legepladsen.

 

  1. Indkomne forslag

 

Husdyr i ejendommen:

En beboer ønsker ens husdyrregler for alle. Der er bred opbakning for at Beboerforeningen anbefaler administrator og bestyrelsen at det bliver lovligt at holde husdyr, så længe husdyrene ikke er til gene for andre.

 

Rygning:

En beboer foreslår at rygning på trappeopgangene forbydes, idet sådan rygning kan være til stor gene for naboer. Der er bred opbakning for at dette indføres i gældende husorden.

Udendørs-rygere opfordres også til at fjerne deres skod, når de er færdige.

 

Administrator siger efter generalforsamlingen OK til at udvide rygeforbud til både hoved- og køkkentrapper. Også helt OK, hvis vi vil have forbud på alle 3 matrikler.

 

  1. Årsregnskabet

 

Ved Niels Nørby. Regnskabet 2015 godkendes. En vågen beboer har gjort opmærksom på, at der er kr. 9 i difference i årsregnskabet for 2013 (fejllæsning 87 kr. i stedet for 78 kr. i forbindelse med bankoverførsel, viser det sig). De 9 kr. tilbageføres i 2016.

Kontingent i 2017 fortsætter (uændret) med 144 kr. årligt.

  1. Valg:

 

På valg til bestyrelsen er:

Jens Larsen, PGR 25 (indtrådt 2014, modtager genvalg)

Niels Nørby, PGR 23 (indtrådt 1998, modtager genvalg)

Inge Wallin, DB 61 (indtrådt 2004, modtager genvalg)

Viggo Wolthers, DB 63 (indtrådt 2015, modtager genvalg).

 

Alle kandidater genvælges.

 

  1. Suppleant til bestyrelsen:

 

Lars Willumsen Tvarnø, ESV 8 vælges til suppleant.

 

  1. Revisor/revisorsuppleant:

 

Bestyrelsen genopstiller Anne Knudsen, PGR 23 som revisor og hun genvælges.

Bestyrelsen opstiller Ib Nielsen ESV 2 som revisorsuppleant og han genvælges.

 

  1. Eventuelt.

 

En beboer foreslår at huslejen skal kunne betales over PBS. Det er nu muligt at betale med bankoverførsel. Men bestyrelsen vil opfordre administrator til at indføre PBS.

Det ønskes også at beboere får en oversigt over trafikken på deres vedligeholdelseskonti. Peter Kastoft oplyser at indestående på vedligeholdelseskonti kan ses på nettet.

 

En beboer opfordrer bestyrelsen til at rette Emmasmindes hjemmeside så elfirmaet er Øbro El. Øbro El tager sig af husets elinstallationer.

Der er igen forespørgsel om at få en flaskecontainer op i gården. Bestyrelsen vil undersøge dette.

Beboere opfordres til, ved udsmidning af knive og andet skarpt værktøj, at disse pakkes ind så børn ikke kan finde dem og lege med dem, som det har været tilfældet.

Forretninger opfordres til ikke at smide snavset gulvvand ud på gårdspladsen.

 

Dirigenten takker for god ro og orden. Tak for i aften!

 

Bestyrelsen konstituerer sig:

 

Peter Kastoft – formand

Niels Nørby – kasserer

Inge Wallin – have

Bo German Thomsen – IT

Jens Larsen – medlem

Viggo Wolthers – medlem

Tine Frellesen – koordinator.