Husorden 2020

Kontrakt nr.: ________

ORDENS-REGLEMENT

(Med ændringer/tilføjelser som vedtaget på beboerforeningens generalforsamling den 2. juli 2020)

 

For ejendommen

Dalgas Boulevard 59-63 m.fl.
Vicevært/varmemester Henrik Sørensen
Adresse Emil Slomanns Vej 2, 3.tv.

Telefon/Mail/Kontortid

2695 2416 (ejendommensvicevaert@gmail.com) Mandag kl. 18 – 19

Affald

Intet affald må henkastes i gården men sorteres og anbringes i de dertil opstillede containere. Affald, som ikke fjernes med dagrenovationen uden ekstra betaling, skal lejeren fjerne for egen regning. Storskrald skal henstilles i det dertil beregnede rum.
Badeværelse Såfremt der er badekar, må det kun benyttes til badning. Af hensyn til natteroen i ejendommen må vandhanerne, bortset fra haner i håndvaske, ikke benyttes mellem kl. 23 og kl. 06.
Cykler, barnevogne og lignende Cykler, barne- og legevogne eller lignende må ikke henstilles på ejendommens trapper og gange.

Barnevognsrum samt cykelkælder (med adgang fra gården) forefindes.

Fyrværkeri Fyrværkeri må ikke antændes noget sted i ejendommen eller i dennes tilhørende gård, plads eller udhuse. Det er endvidere forbudt at opbevare i kældre eller loftsrum.
Gården Lejere er forpligtet til at rydde op i gården efter sig selv, børn og deres gæster. Støjende adfærd i gården er ikke tilladt efter kl. 22.

De afmærkede nummererede P-båse må ikke benyttes uden den pågældende lejers tilladelse.

Husdyr Luftning af husdyr i ejendommens gård er forbudt.
Motorkøretøjer Motorkøretøjer må ikke henstilles således, at de generer ind- og udkørsel for andre motorkøretøjer. Signalhorn må ikke benyttes i gården. Drivmidler må ikke opbevares i det lejede ud over, hvad der forefindes i motorkøretøjer. Knallerter og motorcykler må ikke henstilles i ejendommens port eller gård.
Musikudøvelse Musikudøvelse i erhvervsøjemed må ikke finde sted uden udlejers skriftlige samtykke. Anden musikudøvelse samt støjende underholdning i øvrigt må kun udøves således, at den ikke er til gene for de øvrige beboere – og aldrig efter kl. 23.

Lejere, der agter at afholde fester med musik, er forpligtede til på forhånd at bekendtgøre dette ved opslag i egen opgang samt ved opslag i de nærmeste 4 opgange.

Støj Beboere må ikke støje på trapper og gange. Lejeren skal drage omsorg for, at de hos ham eller hende boende eller i besøg værende ikke ved støjende adfærd er til gene for de øvrige beboere. Boldspil i gården er forbudt.

Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler til lettelse for husførelsen skal installeres således, at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Disse hjælpemidler samt boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke benyttes i tidsrummet kl. 22 – 08. I weekender samt på helligdage dog kl. 22 – 10.

Tobaksrygning Tobaksrygning på tørrelofter, i kældergange og på bag- og hovedtrapper er strengt forbudt.

Skodning af cigaretter fra vinduer og altaner samt i gården er ikke tilladt.

Tøjtørring

 

Tøj må kun tørres på/i de anviste pladser og rum. Tøjtørring må ikke finde sted fra vinduer, trapper eller altaner. Tøj som ophænges i tørrerum må ikke dryppe på gulvet. Tørrerum skal afleveres i samme stand, som de ønskes forefundet.
Vinduer I regn-, sne-, frost- og stormvejr skal alle vinduer i lofts- og kælderrum holdes lukkede.
WC-regler Der må i WC’et kun benyttes toiletpapir, og intet som kan tilstoppe afløbet må kastes i WC-skålen. Såfremt cisternen bliver utæt, skal dette straks anmeldes til udlejeren eller dennes stedfortræder. Det samme gælder for dryppende haner i køkken eller badeværelse.
Lofts- og kældergange

 

Ingen effekter må henstilles uden for lejerens tildelte og aflåste rum.

Ved fraflytning skal lofts- og kælderrum tømmes.

Undlades dette, vil viceværten uden varsel lade effekterne fjerne for den pågældende lejers regning.

Modregning kan eventuelt finde sted i det af lejeren indbetalte depositum.

Altaner Støjende adfærd, tæppebankning og anvendelse af grill er ikke tilladt.